Sidder du tæt med ømme skudre og en træt nakke efter at have givet den gas med gaming? Så er der stor sandsynlighed for, at du ikke sidder korrekt og spænder for meget i kroppen. Det kan føre til en øm krop med stigende risiko for deciderede skader. Der er dog intet nyt i, at man ved at forblive i samme stillesiddende position kan opbygge ømhed i kroppen. Det er allerede et ganske kendt problem fra kontorverdenen! Af samme årsag findes der også gode råd til, hvordan man kan undgå den ømme krop. Læs med her.
Sid ordentligt
Når du gamer, skal du sidde godt. Det er nemt at blive opslugt af ”lige at tage et spil eller en bane mere”, så der går helt naturligt ofte lang tid ad gangen, når man spiller.
Mange mener, at siddestillingen skal være på 90 grader. Men det er ikke sikkert, det føles naturligt for dig. Det er dog et godt udgangspunkt at have in mente, når man sidder. Fungerer det så en smule bedre at f.eks. læne sig lidt tilbage, er det en helt fin mulighed at have for øje. Du kan med fordel lede efter en god gamer stol med ordentlig støtte til lænden. Herudover kan du overveje at tilkøbe en løs pude eller andet, hvis du får en effekt fra det.
Hvil fødderne på jorden
Når du sidder, skal du have fødderne på jorden. Som i solidt plantet. Dine ben skal helst også hvile i en 90 graders position, og kan de ikke nå gulvet samtidig med, kan det være en god ide at købe en lille skammel.
Slap af i skuldrene
Dine skuldre bør være afslappede, når du gamer. Det kan naturligvis være svært at efterleve hele tiden, da kampene kan gå hedt for sig. Men som udgangspunkt bør dine skuldre være afslappede, hvilket betyder, dine arme er nødt til at hvile på bordet, uden at dine skuldre peger op mod ørene. Det kan betyde, at du er nødt til at indstille dit bord efter det. Heldigvis har mange gaming borde gode indstillingsmuligheder i højden, så de kan tilpasses.
Hæv skærmen
Når du nu endelig sidder ordentligt med ryg, fødder og skuldre, så må du endelig ikke sidde og kigge nedad med nakken under hele din gaming session. For det giver spændinger i nakken. Sørg derfor også for at dine skærme er blevet hævet en smule, så du kigger ligeud.
Lyt til kroppen
Din krop er ikke dum. Tværtimod. Så den skal nok fortælle dig, når noget ikke fungerer. Er du øm, og forbliver du øm, skal du justere på dit setup. Det er nemlig kroppens måde at sladre på, når den er ved at opbygge ømhed eller skader.
Er det muligt, så tag også nogle pauser i løbet ad din gamin session, hvor du rejser dig op og går rundt og ryster kroppen. Sigt gerne efter at komme op og gå 10 minutter rundt en gang i timen.
Træn ved siden af
Du kan få rigtig god støtte fra en god stol. Men du bør huske at træne din ryg og din mavemuskulatur, så du har en stærk kerne. Du behøver selvfølgelig ikke gå til opgaven som en anden Rambo, men hjemmeøvelser er med til at hjælpe dig godt på vej. For det gør musklerne stærkere, så de ikke bliver så hurtigt ømme. Bare se på de professionelle gamere, som også er begyndt at blive trænet mere fysisk. Det kan kræve god form at sidde ned. bare spørg en Formel 1 kører, som på trods af at sidde meget trænes igennem som en topatlet.