Bliv den bedste på gokartbanen

Bliv den bedste på gokartbanen

Gokart er en aktivitet, som de fleste kan være på med – både børn og voksne, selvom hastigheden dog adskiller de to grupper en smule. Det er derfor en populær aktivitet for alle, lige fra vennegruppen til familien. Selvom gokart er sjov og ballade for alle, så vil du helt sikkert gerne vinde. Hvem vil ikke stå øverst på sejrsskamlen til sidst? Vi har her samlet nogle gode tips til dig, der snart skal ud at køre gokart og som gerne vil give konkurrenterne baghjul.

  • Nærstudér banen og skab overblik over sving. Det er meget vigtigt at du ved, hvordan banen er udformet, så du ikke bliver overrasket, når der kommer et sving, men kan forberede dig i god tid inden svinget kommer.
  • Vælg en god kart. Den bedste gokart er den med de dybeste huller i dækkene. Den har nemlig det bedste vejgreb.
  • Sæt dig godt til rette. Du skal sidde ordentligt i karten, og det betyder, at du skal kunne nå begge pedaler ordentligt, så du kan give fuld gas. Du skal også placere dine hænder ordentligt, så du har fuld kontrol over karten. Det betyder, at du skal have hænderne på kvart over ni og kvart i tre.
  • Hold hovedet koldt. Du mister hurtigt kontrollen, hvis du lader adrenalinen overtage. Du får mest ud af det, hvis du styrer karten med bløde og rolige bevægelser og små ratudslag. Det gør nemlig, at du hele tiden holder et godt greb i asfalten.
  • Læn ikke med. Det er meget vigtigt, at du ikke læner med i svingene, da du ellers får mindre vægt på de yderste hjul og får et dårligere greb i asfalten.
  • Hold en høj hastighed. Det er nemmere sagt end gjort, men hvis du bare planlægger ordentligt og kender banen, kan du holde en høj hastighed hele vejen rundt. Du skal bare huske på at starte svinget så bredt som muligt og herefter søge ind mod midten igen. Så behøver du ikke tage alt for meget fart af, når du skal gennem svingene.
  • Hold opmærksomheden på din egen kørsel. Du kan hurtigt miste kontrollen, hvis du har travlt med at holde mere øje med, hvad de andre laver på banen – og så har du allerede tabt.

Vil du gerne teste dine nye skills på en fed gokartbane? Prøv gokart i Esbjerg og giv konkurrenterne baghjul.

admin

Lukket for kommentarer.