Jeg var en ung pige på 19 år. Mange af mine veninder er begyndt at køre i biler og har fået kørekort. Det er jo egentlig ikke en specielt stor ting på den måde, fordi det er en meget normal ting, at man får et kørekort. Men jeg husker det som, at typisk når vi skulle ud, så var det ikke længere i toget og så videre, vi skulle bruge. Nu blev vi kørt rundt, og det hele var meget nemmere. Jeg plejede altid at skulle hoppe med dem i en af deres biler, hvor jeg til sidst godt kunne mærke, at det måske ikke var så sjovt for dem hele tiden at skulle hente mig. Det var her, jeg besluttede mig for selv at få et kørekort. De har hele tiden snakket om den køreskole, de var hos, og om hvor god den var, så det valgte jeg selvfølgelig. Den lå også på Frederiksberg Topgear-trafik.dk samme sted som hvor jeg bor. Jeg så ikke, hvorfor jeg ikke skulle tage den. Da jeg mødte ind første dag, blev jeg mødt med et smil. Det var en god intro, man fik, og man blev virkelig sat ind i det forløb, man skulle til at have, hvilket gav mig ekstra motivation for at komme i gang, så det gjorde jeg. Jeg husker mit forløb som rigtig godt. Teorien var underholdende, da kørelærerne var nemme at forstå, og de havde heller ikke noget imod at forklare tingene, hvis man ikke forstod dem. Desuden var min kørelærer rigtig venlig, saglig, og det var ikke akavet at sidde i bilen i så mange timer med ham. Han var en rigtig god hjælp til at få mine nerver ned, især da jeg skulle til køreprøve, hvilket jeg er 1000 gange taknemmelig for. Det er hans skyld, at jeg har kørekort den dag i dag.
